Gudruns daglige revision
Hver morgen gennemgår Gudrun alle sider på begge sprog: Workeren henter siden og tjekker HTTP-status og at den fælles navigation er sat ind, og en browser på kanten åbner den, tæller nøgleelementerne, læser eventuelle JavaScript-fejl og tager et billede. Gudruns kommentar er sjov. Resultatet er ikke.
Browser Run er gratis i et vist antal minutter om dagen, og de samme minutter skal også tegne link-billeder og protokollens PDF. Derfor åbner Gudrun kun de sider, der har ændret sig. Workeren henter stadig hver side hver morgen og tager et SHA-256-fingeraftryk af HTML'en; er fingeraftrykket det samme som ved et bestået browsertjek inden for den seneste uge, genbruges tjekket, og siden står som uændret. Om mandagen åbnes alle sider uanset hvad, så en fejl i Workeren eller et API ikke kan gemme sig bag en uændret side.

Dumper en side, skriver Gudrun det også i sitets GitHub-repo: ét issue pr. dag med fejl, med sti, HTTP-status og hvad der manglede, og hun lukker det selv, når en senere revision består helt. Workflowet kalder GitHubs REST-API med et token, der kun må røre issues i dette ene repo. Gudruns issues er offentlige.
Gudrun øver også det, der går galt: nødøvelserne viser timeout, dobbeltlevering og mistet forbindelse som simulationer.
